Referat fra den ordinære generalforsamling i Grundejerforeningen Munkerup Have afholdt i det Gamle Posthus i Gilleleje lørdag 2022.05.21 kl. 10.00 – 12.00
Formand Johan Samsom (7) bød velkommen.
- Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Poul Juul, som blev enstemmigt valgt. Poul Juul takkede for valget og kunne konstatere at generalforsamlingen var lovligt indkaldt. Generalforsamlingen agenda ville blive i henhold indkaldelsen udsendt 2024.05.29 (med eftersendelse af regnskab og budget 2022.05.03) dog med den bemærkning, at bestyrelsens forslag til ændring af § 14 blev trukket tilbage. Søren Jensen (2) var af bestyrelsen udpeget som referent. Af de fremmødte havde 18 stemmeret. Der var indkommet 5 fuldmagter, der blev kontrolleret med navn og husnummer. Hermed var 23 medlemmer stemmeberettiget.
Dirigenten præciserede, at det vedtægtsmæssige grundlag for generalforsamlingen var de vedtægter fra 2020, som fremgik af foreningens hjemmeside, men med den ændring vedr. § 14, stk. 1, som blev vedtaget i 2021, og som dirigenten læste op. Det var uden betydning, at ændringen endnu ikke var godkendt af kommunen, da den ikke vedrørte planmæssige forhold. - Bestyrelsens beretning om det forløbne år
Bestyrelsens beretning blev oplæst af formanden. Beretningen blev taget til efterretning, – dog med følgende bemærkninger, som ligeledes blev taget til efterretning:
• Vedrørende spørgsmålet om etablering af fibernet i området, blev det af formanden antydet, at nettet lagt langs Strandvejen er for spinkelt, hvorfor anskaffelse af routere (Telia etc.) med SIM-kort anbefales.
• Dirigenten kunne i øvrigt oplyse, at den statslige Bredbåndspulje også giver tilskud i 2022. For flere oplysninger henvises der til nettet.
• På Jørgen Kirketerp-Møllers (9) forespørgsler blev det oplyst,
– at bestyrelsen udsender nyhedsbreve efter behov, – og ikke nødvendigvis efter hvert bestyrelsesmøde.
– at gelænder ned til stranden stadig undersøges, men pt. skubbes lidt af budgetmæssige hensyn.
• Ligeledes blev det af Lis Nielsen (61) foreslået, at hver enkelt husstand betalte lidt ekstra for etablering af gelænder til stranden. I den forbindelse skal kommunens involvering i etablering af trappen stadig undersøges, da der er offentlig adgang til stranden.
Kamilla Aggerholm (6) gennemgik herefter den af hende udarbejdede plan for pleje af træer. Det blev oplyst at den forestående og beskrevne pleje af træer vil finde sted 2022.06.09-10. og
22022.06.13-14. Planen blev taget til efterretning, dog med følgende bemærkninger og spørgsmål, som ligeledes blev taget til efterretning:
• På Bonnie Kærgaard Lunds (42) forespørgsel blev det pointeret, at træer indenfor private grunde ikke er indeholdt i plejeplanen, men at Kamilla gerne er behjælpelig med kontaktskabelse.
• På Ulla Villemoes (58) forespørgsel blev det oplyst, at grene, der f.eks. rager ind over tage fra udenfor skel stående træer, kan inkluderes i den næste plejeplan.
• På Jørgen Kirketerp-Møllers (9) efterlysning af hurtigere og faste rammer for fjernelse af nedfaldne grene, oprydning på veje og fællesarealer, snerydning etc. blev der af Vibeke Rosenkjær (2) henvist til:
– aftale med Karsten Nees.
– at hver grundejer har pligt til at rengøre, snerydde, salte etc. ud for egen parcel.
– at opsamling af grene på savannen eventuelt kan foretages på den fælles arbejdsdag.
Bestyrelsens beretning og ovenfor nævnte plejeplan lægges på foreningens hjemmeside sammen med regnskab og referat. - Aflæggelse af regnskab, underskrevet af bestyrelse og revisor
Regnskabet for 2021 var på forhånd sendt ud til Munkerup Haves beboere. Dirigenten har efterfølgende tjekket, at regnskabet er underskrevet af bestyrelse og revisor. Kasserer Vibeke Rosenkjær (1) gennemgik kort regnskab, og dette blev godkendt med næsten alle stemmer – og ingen imod.
Regnskab 2021 (pdf)
Balance 31.12.2021 (pdf) - Rettidigt indkomne forslag
Forslag fra bestyrelsen blev trukket tilbage med henvisning til, at ny § 14, stk. 1 blev godkendt ved generalforsamlingen i 2021. - Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
Fremlæggelse af kasserer Vibeke Rosenkjær (1).
Budget med kontingent (3.000 kr./år) og rykkergebyr (100 kr.) blev enstemmigt godkendt.
Budget 2022-2023 (pdf) - Valg af formand for bestyrelsen.
Johan Samson (7) blev enstemmigt genvalgt. - Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter
Kamilla Aggerlund (6) ønskede ikke at genopstille til bestyrelsen, men står gerne til rådighed med sine kompetencer og specialviden. Der blev udtrykt tak til Kamilla for indsatsen.
Jan Peter Ungar (17) (genvalg) og Tove Forsberg (52) (tidl. suppleant) blev enstemmigt valgt til bestyrelsen.
Ole Aavang (15) (genvalg) og Jan Bach Hansen (21) (nyvalg) blev enstemmigt valgt som suppleanter. - Valg af revisor og revisorsuppleant
Boe Spurré (42) blev enstemmigt genvalgt til revisor.
Jens Grønning (12) blev enstemmigt genvalgt til revisorsuppleant. - Eventuelt
På Mirian Andersens (62) forespørgsler vedrørende overholdelse og muligheder for eventuelle ændringer /revideringer af Lokalplanen blev der svaret:
• Kommunen er ansvarlig for overholdelse af Lokalplanen, men har stadigvæk mulighed for at dispensere fra den (Jeffrey Huntington (58)).
• Kendte overtrædelser har hidtil ikke ført til sanktioner fra kommunens side (Vibeke Rosenkjær (1).
• Bestyrelsen vil gerne gennemgå planen, og eventuelle forslag til ændringer modtages gerne (Johan Samsom (2).
Generalforsamlingen blev afsluttet kl. 11.55.
Referent: Søren Jensen (2)
Godkendt af dirigent:
Godkendt af bestyrelsen for Grundejerforeningen Munkerup Have: 30.5.2022.
Johan Samsom