Nyhedsbrev december 2007

Sendt på e-mail, opsat på tavlen

Bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at takke alle som mødte frem til vores arbejdslørdag, I gjorde en fantastisk indsats, afsluttende med en meget vellykket grillaften.

Plejeplan:
Som det er de fleste af jer bekendt, har vi fået referat fra mødet med Gribskov Kommune i august 2007 vedr.  den fortsatte plejeplan af skov og skrænt, hvor konklusionen blev som følger:.
”Plejeplanens hensigt er, at bevare den åbne højskov bestående med hjemmehørende arter af ask, eg og bøg. Der skal således fældes og slås birk, pil gran, fyr, rynket rose og ahorn, for at undgå en yderlige opvækst af disse arter.
På skrænten ned mod kysten skal der tyndes for selvplantet bøgeplanter, til genplantning ud på området.
På mødet blev aftalt, at Gribskov kommune stiller op med en skovkyndig medarbejder til et tilsyn mindst 1 gang hvert andet år for at følge på plejeplanen. Grundejerforeningen indkalder til dette tilsyn.”

Antenneforhold:
Antennen er lige blevet repareret for kr. 5.000. Samtidig blev det oplyst, at modtageboksen ikke kan forventes at holde i ret mange år. Vi afventer 2009 hvor vi skal modtage digitalt.
Vedlagt fremsendes stemmeseddel vedrørende hvilke kanaler vi fremover skal modtage.

Skrænten
Stormen i weekenden den 9.- 10. november har forsaget skader på skrænten ved trappen. Stormen er kommet ind under kategorien stormflod.
Formanden har kontaktet Gustav Svendsen , som har stået for stensætningen ved skræntfoden, og han foreslår, at man fortsætter stensætningen fra trappen og hen mod naboen mod øst.
Da der ikke her er nogen betonmur  til at holde på sandet, forslås det at lægge en dug under stenene. Pris i alt ca. kr. 100.000.
Da det kan forudses, at fremtidig vedligeholdelse af skræntfoden vil komme til at koste en del penge vil vi kontakte Kystdirektoratet/Regionen om økonomisk støtte til dette.
Jørn har været i kontakt med naboen, Jette Rentz-Petersen, Grøndalsvænge, som også er interesseret i en sikring af skræntfoden ud for hende. Det vil det være naturligt at  kontakte den nye nabo i den modsatte ende,  for at høre om de er interesseret i at deltage.

Asfaltering
Vi afventer tilbud fra brolægger Kim Christiansen, Gilleleje på asfaltering inkl. hævning af kantstenene.

Til sidst vil vi ønske jer alle en rigtig
glædelig jul og et godt nytår.