Referat af den Ekstraordinær Generalforsamling i Grundejerforeningen Munkerup Have afholdt i Munkerup Have, Dronningmølle, lørdag 2024.07.27 kl. 10.00 – 10.35.
Formand Johan Samsom (7) bød velkommen.
1. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Johan Samson, som blev enstemmigt valgt.
Dirigenten konstaterede, at den Ekstraordinære Generalforsamlingen var indkaldt iht. til foreningens vedtægter.
Indkaldelsen var fremsendt 27. juni, hvilket er mere end 3 uger før afholdelsen.
Desuden blev den Ekstraordinære Generalforsamling afholdt tidligst 1 måned efter den Ordinære Generalforsamling og senest 2 måneder efter.
Ingen grundejere er i restance vedrørende betalt kontingent, så alle 9 fremmødte havde stemmeret, samt alle 3 medbragte fuldmagter var gyldige efter kontrol af navn og husnummer.
For at den Ekstraordinære Generalforsamlingen kan beslutte kontingentforhøjelser eller vedtægtsændringer, så kræves at mindst 2/3 af de fremmødte grundejere stemmer for forslaget.
Thomas Frederiksen (46) var af bestyrelsen udpeget som referent.
2. Forslag iht. Generalforsamling afholdt 1. juni 2024
Det foreslås, at kontingentet til fonden hæves med kr. 500 pr. grundejer i 2025, så kontingentet bliver kr. 1.500 pr. grundejer til fonden i 2025.
- Der blev spurgt ind til om beløbet bliver dedikeret til fonden og at det ikke kan anvendes til driften.
Regnskabet vil i resultatoversigten vise resultatet for henholdsvis driften og fonden, men der bliver ikke ført balance for driften og fonden, men vises samlet.
- Der blev diskuteret hvilke udfordringer der er vedrørende at overholde budgettet for driften og hvilke initiativer der er foretaget ved bl.a. indkaldelse til arbejdsdag for at minimere omkostningerne til vedligeholdelse af fællesarealerne.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget og derfor vil der blive opkrævet kontingent kr. 1.500 pr. grundejer til fonden og uændret kr. 2.000 pr. grundejer til driften i 2025. Foreningens Bank Konto nummer i Danske Bank er:
Reg. nr. 4356, konto nr. 0006753884.
Dirigenten konstaterede kl. 10:35, at dagsordenen var udtømt, og den Ekstraordinære Generalforsamlingen afsluttet.
Formanden takkede for opbakning, god ro og orden.
Referent: Thomas Frederiksen (46)