Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Munkerup Have
Søndag den 4. maj 2014 fra kl. 10.00 til kl. 11.45.
1. Valg af dirigent.
Poul Juul blev efter bestyrelsens forslag valgt.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og at der forelå eet indkommet forslag vedr. hjertestarter.
Der var 23 grundejere repræsenteret og der forelå 3 stk. fuldmagter.
2. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
Formanden Vibeke Rosenkjær forelagde bestyrelsens beretning.
Beretningen lægges på foreningens hjemmeside.
Der var spørgsmål og kommentarer fra forsamlingen vedr. skrænten, træerne på kanten samt færdselssikkerheden langs denne efter vinterstormene.
Al færdsel sker på eget ansvar og evt. foranstaltninger sorterer under kystdirektoratet.
Desuden spørgsmål til lokalplanen vedr. farvevalg.
Der blev henvist til kommunens svar fra august sidste år.
Herudover har der indtil nu ikke været nogle aktiviteter fra kommunens side.
Beretningen blev herefter taget til efterretning.
3. Aflæggelse af regnskab, underskrevet af bestyrelse og revisor.
Balance 31.12. 2013. (pdf)
Resultatopgørelse 2013 (pdf)
Kasserer Karsten Berg fremlagde regnskabet for år 2013.
Efter en enkelt kommentar vedr. omkostning til skræntrydning blev regnskabet herefter godkendt.
4. Rettidigt indkomne forslag.
Forslag vedr. anskaffelse af hjertestarter.
Forslagsstiller Bente Ratje motiverede og redegjorde for forslaget og formanden tillføjede nogle kommnetarer til dette.
Herefter udspandt der sig en længere debat om fordele og ulemper, samt om en sådan anskaffelse i det hele taget lå i grundejerforeningens regi.
Der blev på dirigentens foranledning foretaget 3 vejledende afstemninger, som udmyntede sig i en flertalsbeslutning på 10 stemmer imod 7 om at den kommende bestyrelse – i samarbejde med forslagsstilleren – arbejder videre med sagen.
5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.
Budget 2014 – 2015 (pdf)
Kasserer Karsten Berg fremlagde forslag til budget for 2015.
Uændret kontingent i 2015 med 1.500 kr. halvårligt (2.000 kr. til drift og 1.000 kr. til fond).
Der var spørgsmål ang. en mindre underbudgettering.
Svar: Et sådant evt. beløb hentes fra foreningens formue.
Budgettet blev herefter enstemmigt godkendt.
6. Valg af formand for bestyrelsen.
Vibeke Rosenkjær genopstillede og blev, med applaus, enstemmigt genvalgt.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer samt suppleanter.
Karsten Berg og Jan Ungar var på valg og begge ønskede ikke genvalg.
Hanne Due og Kenny Rathje opstillede som nye bestyrelsesmedlemmer og blev enstemmigt valgt.
Merete Kinberg og Carl Frederik Laulund blev genvalgt som suppleanter.
8. Valg af revisor og revisorsuppleant.
Jette Vessel Christensen blev genvalgt som revisor, og Jan Ungar blev valgt som ny revisorsuppleant.
9. Eventuelt.
Debat om trafik på området og problemer vedr. for høj hastighed og legende børn.
De nye ejere af nr. 18, Bjarne og Elisabeth Nelson, ønsker i forbindelse med nybyggeri at fravige lokalplanens placering af carport.
Dette til information, idet sagen henhører under kommunens tekniske forvaltning.
Forslag om at et af bord/bænkesættene på det store fællesareal flyttes ned på stranden.
Medllemmer som endnu ikke har oplyst e-mail adresser til bestyrelsen bedes gøre dette til formanden Vibeke Rosenkjær (nr. 1) eller sekretæren Gerda Michelsen (nr. 3).
Referent: Jan Ungar
Dirigent: Poul Juul
Bestyrelsen i Grundejerforeningen Munkeruphave 8. maj 2014